Sirius lyskæder
Sirius er særlig kendt for deres mange dekorative lyskæder, der kan bruges både ude og inde. Lyskæderne kan både bruges til at skabe god stemning på de lange sommeraftener med venner og familie, og når der skal pyntes op til jul. Kæderne er perfekte til at skabe flotte dekorationer på både træer, buske, hegn og bygninger.
Stilskabende dekorationslys
Sirius har et bredt udvalg af lyskæder og dekorationslys til boligen – både til indendørs og udendørs brug. Vælg mellem flere forskellige serier, og udbyg med flere i samme serie. Sirius leverer også flere udendørslamper og lyskæder, der drives ved hjælp af solceller. Det gør dem energibesparende og lette at montere overalt i have eller indkørsel.
Sirius lys
Skab magiske øjeblikke med enestående belysning fra Sirius! Udforsk vores kollektion af Sirius lys, der spreder en fortryllende glød i ethvert rum. Fra stemningsfulde lyskæder til betagende stjernelignende lys, vores sortiment omfatter alt det, du behøver for at skabe en uforglemmelig atmosfære.
Gør dit juletræ til en sand oase af lys med vores charmerende Sirius juletræslys, og tæl ned til julens magi med vores stilfulde kalenderlys. Lad Sirius lyse op i din verden med vores unikke lyskreationer, der bringer varme og glæde ind i enhver lejlighed.
Lys skaber hygge, og uanset om du skal bruge flot dekorationslys til juleudsmykningen, eller lækre lyskæder til havefesten om sommeren, så har Sirius det dekorationslys, du skal bruge.
Udvalget af kæder, lanterner, og fakler med flot LED lys er stort, og du kan finde belysning til ethvert formål. Brug f.eks. de naturtro LED stearinlys til at sætte på bordet eller i vindueskarmen, når mørket falder på, eller læg små kæder på børnenes reoler, eller hæng dem omkring billederne på væggen.
Med de mange valgmuligheder er der lys, der passer til de fleste situationer. Vælg mellem behageligt varmt lys til de mere afdæmpede dekorationer, og farvede lamper, når der skal mere fest og spræl på stemningen.
Hvem er Sirius?
Sirius er den klareste stjerne på himlen, og da den befinder sig 8,58 lysår væk, skal lyset rejse langt. Virksomheden Sirius har også en lang rejse bag sig, og siden grundlæggelsen i starten af 1970’erne, er udviklingen gået stærkt.
Sirius har været med i branchen, siden de første lyskæder blev moderne, og virksomheden har gennem årene leveret mange lyskæder til både private hjem, til erhvervslivet og til lysdekorationer i det offentlige rum.
Få lækker og hyggelig dekorationsbelysning med Sirius lyskæder og LED-stearinlys.
En af de største produktændringer gennem tiden har været overgangen til moderne LED lys. LED bruger langt mindre strøm end de glødepærer, der tidligere blev brugt. Det gør det billigere at pynte festligt op med lys året rundt.
På produktsiden er sortimentet udvidet med en række forskellige lyskæder til både indendørs og udendørs brug. Men også de fantastisk virkelighedstro LED stearinlys og hyggelige lanterner er blevet nogle af Sirius’ bestsellere.
Hvilken Sirius serie passer bedst til dig?
Sirius har flere produktserier, der hver især er velegnede til forskellige formål. De mest populære serier er bl.a.:
Sirius Tech-Line
Sirius Tech-Line serien er for dig, der gerne vil gå all-in på udsmykningen med lyskæder. Du kan begynde med et mindre startsæt med 45 lys, der er fordelt over en kæde på 4,5 meter – og så kan du ellers begynde at udvide lyskæden.
Der er mulighed for at forlænge kæden med indtil 8000 LED lys i alt, som kan bruges både ude og inde. Sirius Tech-Line skulle derfor kunne tilfredsstille de fleste behov – selv familien Griswolds - og du kan vælge mellem farvede eller klare, LED lyskilder i varm eller kold hvid lysfarve.
Sirius Top-Line
Sirius Top-Line er den mest populære lyskæde serie blandt de private forbrugere. Også her kan du vælge den traditionelle varm hvide lysfarve, der giver et roligt og behageligt stearinlysagtigt lys til juleudsmykningen.
Hvis du vil have farve på lysene, er der mulighed for at vælge en kæde med lys i flere forskellige farver. Begge kædetyper kan udvides med op til 2000 LED lamper.
Sirius Sille
Sille er Sirius serien med LED stearinlys. En smart feature er, at lysene er genopladelige, så du aldrig står og mangler ekstra batterier, når der skal tændes op i den hyggelige belysning.
Lysene er fremstillet af ægte stearin og derfor er de meget naturtro. Der er en bevægelig ”flamme”, som gør det ekstra svært at skelne mellem LED lyset og et ægte stearinlys.
Præcis som når du købes almindelige stearinlys, kan du vælge mellem flere størrelser. I sortimentet finder du fyrfadslys, kronelys og bloklys i flere højder og tykkelser.
Lysene kan styres med en fjernbetjening, så du let kan tænde og slukke alle dine Sille LED stearinlys på én gang.
Fordele ved Sirius lyskæder
En af de helt store fordele ved moderne lyskæder og lysnet er, at de ældre glødepærer er erstattet med LED lamper. Det betyder, at kæderne bruger langt mindre strøm, og du kan derfor sagtens sætte flere kæder sammen, uden det har den store betydning for elregningen.
Fakta om Sirius
- Sirius har oplyst verden siden 1971
- Lys, der altid skaber en god stemning
- Dekorationslys med god brugsøkonomi
En anden klar fordel er LED lampernes lange levetid. Som eksempel har en Sirius Tech-Line LED lyskæde en forventet levetid på 15.000 timer. Det svarer til, at du kan have din lyskæde tændt dag og nat i hele december måned, i de næste 20 år.
Endelig bliver LED lys ikke særlig varme. Derfor kan du trygt bruge dem der, hvor du normalt ville være bange for at sætte elpærer på grund af brandfaren. Pynt op til jul med flotte dekorationslys Juleudsmykning med LED er mere populært end nogensinde før. Den lave pris på kæderne og det lave strømforbrug har gjort, at det er blevet langt mere attraktivt at pynte op med de dekorative LED lamper.
Sirius har flere forskellige muligheder, når der skal pyntes op. De traditionelle juletræskæder til havens grantræer, er altid et hit, som aldrig går af mode.
En anden populær lysdekoration er lysnet. Nettet består af en masse LED lamper, som let kan lægges hen over trækroner og buske, og som giver en meget smuk effekt i haven.
Langs med husets tagrender og langs gelændere på altaner og lignende, kan du montere ”istapper”. Det er LED lys, der hænger ned, og minder om ægte istapper. På et sneklædt eller frostbelagt tag vil istapperne give en fantastisk effekt, der med garanti vil vække misundelse hos naboen.
Hvis du foretrækker at bruge lyskæderne indendørs, kan du også lave mange flotte dekorationer. Kæderne vil give en smukt skær, hvis de placeres på reoler, langs loftet eller midt på bordet, når julemiddagen skal indtages.
Endelig kan du lave flotte lyseffekter med løbelys og lysshow, som både vil begejstre de små, og skabe beundring fra alle de andre i familien, som elsker kreativ brug af moderne lysteknologi.
Solcellelamper til have og altan
Sirius har også en række smukke kæder og lamper til haven, der bliver drevet af solceller. Det giver mulighed for at skabe hyggelig belysning, når du skal nyde de varme sommeraftener på terrassen eller på altanen.
Vælg f.eks. en LED startpakke, der indeholder en lyskæde med 10 pærer og solcellepanel. Lyskæden kan forlænges med indtil 9 ekstra kæder, hvis du har brug for ekstra lys.
En anden mulighed er små fakler, lamper og lanterner, der samler energi fra solen i dagens løb. Når mørket falder på, har du hyggebelysning til resten af aftenen. Lamperne har indbygget genopladeligt batteri, der kan oplades op til 500 gange. Det er nok til de næste mange år.
Find dine dekorationslys fra Sirius hos LampeGuru.dk
Er du også fan af dekorationslys inde og ude? Så tjek alle de mange muligheder for at købe Sirius lyskæder og andre dekorationslys hos LampeGuru.dk. Har du spørgsmål til de enkelte produkter, eller brug for et smart fif til at skabe smukke dekorationsbelysninger, sidder vores faguddannede kundeservice klar.
Bestil online i dag, og glæd dig til at hænge de smukke kæder op derhjemme.