• 100 dages fortrydelsesret
  • Gratis fragt v/køb over 799,-
  • Gratis retur v/ombytning

Køkkenlamper - tænk design og lys

Du kan godt få køkkenlamper med både godt lys og i et flot design, men du bør følge et par råd inden du beslutter dig for lamper til køkkenet. Hvis du er som folk er flest, så bruger du en del tid i dit køkken, og har du køkkenalrum så bruger du endda dit køkken til mange forskellige formål. Derfor er køkkenlamper ikke noget man bare lige vælger, men bare rolig, vi guider dig videre til at finde det perfekte lys.

Populære typer af køkkenlamper:


 

Lamper til køkken med god belysning

Du skal selvfølgelig have en ordentlig belysning i dit køkken, og det kræver at du både har et godt grundlys fra f.eks. loftspots eller plafond(er), men det er også vigtigt, at du har ordentlig lys ned på køkkenbordet (læs lidt længere herunder). Hvis vi tager grundbelysning som det første, så er det vigtige her, at du har lamper som lyser hele dit køkken op. Spar ikke på grundbelysningen!
Det du skal sørge for, er at du får lyst så meget af dine køkkenborde op som muligt, men også at du får belyst gulvarealet. Dette gøres ofte ved at sætte loftspots op, som har den fordel at de oftest har drejelige spot-hoveder så du kan rette lyset de rigtige steder hen. En plafond (loftlampe) giver dig den fordel, at de spreder lyser ud i hele rummet - men det er smag og behag hvad du kan lide. Tænk lamper til køkken således:

  • God køkkenbelysning med spots eller plafonder, som lyser hele køkkenet op.
    - Vælger du indbygningsspots anbefales der ca. 1 spot pr. 1½ kvm. frit gulvareal.
  • Belysning over køkkenbordet
    - Enten med loftspots eller små pendler (hængelamper)
    - Lys under køkkenskabe (læs herunder)

Lamper til køkkenet som hænger ned


Lys under køkkenskabe ned på køkkenbordet

Har du overskabe og samtidig mangler lys nede på køkkenbordet under, så har vi nogle rigtig gode bud på lamper. Du kan nemlig få spots til under køkkenskabene, eller vores populære LED armatur til under skabene som virkelig giver masser af lys. Hvis du har et mørkt køkken, eller bare godt kan lide masser af lys, så kan disse LED armaturer være en super god løsning, men har du ikke brug for et lys som spreder sig meget, kan spots under køkkenskabe også gøre det fint. Du skal selvfølgelig være obs på, om du har mulighed for at tilslutte disse lamper under køkkenskabene til en afbryder-kontakt, for har du ikke det skal du vælge armatur, men læs mere herunder.

  • LED armatur i flere længder (her)
    - Fordelen her er, at du får mulighed for masser af lys fra kun ét stik, da de kan kobles sammen. Desuden kan de slukkes og tændes direkte på armaturet.
  • LED spots til påbyg eller indbyg (her)
    - Giver et behagelig lys som fokuseres ned på bordet.
  • Lightstrips - evt. med fjernstyring (her)
    - Lightstrips er en fleksibel løsning hvor du får masser af lys og du har mulighed for både at forlænge eller afkorte. Har du lyst, kan du ydermere få mulighed for at styre det på fjernbetjening/kontakt eller via din mobil/tablet (ikke et krav).

Lys fra køkkenskabe ned på køkkenbordet


Smart køkkenbelysning med Philips

Er du frisk på en anelse smartere lys, hvor du både får godt arbejdslys til når du laver mad og et behageligt dæmpet lys når du skal slappe af, så har Philips lavet de perfekte køkkenlamper til dig. De kræver ikke yderligere installation for du monterer lamperne på helt sædvanlig vis, men med i pakken til lampen er der en fjernbetjening/kontakt. Med den kan du tænde og slukke lyset, dæmpe lys og endda skifte mellem flere hvide nuancer lys - fra hvidt arbejdslys, til dæmpet hyggelys.
Den medfølgende fjernbetjening kan du have liggende, du kan skrue den fast på væggen eller du kan sætte den på køleskabet med magnet (alt medfølger).
Har du brug for flere lamper, så kan du endda tilslutte op til 10 lamper på én fjernbetjening, samt købe lyskilder som passer i dine andre lamper som også kan styres på samme fjernbetjening.

Se de omtalte produkter her:

Interessant? Så se mange flere lamper med fjernbetjening HER (og køb evt. lyskilder udover HER).

Læs mere

1-51 af 103

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3

1-51 af 103 resultater

1-51 af 103

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3

1-51 af 103

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3

Belysning over køkkenbord

Et af de vigtige steder i køkkenet at sørge for god belysning er selvfølgelig der hvor du skal arbejde, over køkkenbordet. Der findes mange gode bud på belysning over køkkenbordet, så du skal finde ud af om du vil have pendler (lamper som hænger ned fra loftet), eller om du vil have loftlamper som sidder oppe under loftet og lyser ned på køkkenbordet. Det er sådan set mest et spørgsmål om smag, for du kan få lige godt lys ved begge løsninger.

De fleste vælger at have en pendel til køkkenet, det har jeg personligt også selv, og det kan se super godt ud. Du skal sørge for, at de pendler du vælger i køkkenet skal have godt lys nedad, og selvfølgelig også gerne til siderne. Men særligt et godt arbejdslys ned på køkkenbordet er dejligt at have når du står og laver mad. Her kan vi både anbefale at du vælger metal-pendler da de fokuserer lyset ned mod bordpladen, men også at du vælger glaslamper som både lyser nedad og samtidig spreder lys ud i rummet. 

De fleste vælger pendler til over køkkenbordet i størrelse (diameter) 0-19 cm. hvilket er en typisk lille lampette som både kan købes i sæt af 2 lamper og som kan købes løst i enkeltstyk. Hvis det har interesse for dig, så overvej om du måske skal prøve at gå efter de samme lamper over køkkenbordet som over spisebordet. Det giver nemlig en god samhørighed, særligt til dig med køkkenalrum. Her kan vi f.eks. anbefale de smukke dansk-produceret PineApple pendler fra DybergLarsen (klik her), hvor du både får perfekt køkkenlys og samtdig får et design som du ikke finder lignende til de gode priser!

Indbygningsspots til køkkenet

En god måde at få et godt lys i dit køkken på er ved at bruge indbygningsspots. Det er naturligvis noget nemmere at montere hvis du alligevel er igang med at indrette dit køkken, men ellers er det faktisk tit nemmere end du tror. Vi skal dog huske at sige, at du ikke selv må trække strøm til dine indbygningsspots, men du må gerne købe dem og montere dem når ledningerne er trukket.
De indbygningsspots vi har i dag, har stort set allesammen safeboks på, hvilket vil sige, at du må sætte dem op selvom du har isolering lige oppe over loftet hvor spottene sidder. Vi plejer at anbefale Nortronic indbygningsspots, men vi har også et par modeller fra Nordlux med samme funktion indbygget.

Har du ikke plads til at bygge spots ind i loftet? Så har vi de flotte (og meget populære) Philips LED påbygningsspots (se dem her) som du skruer fast på loftet, i stedet for at blive bygget ind i loftet. Det er super nemt at montere spots i køkkenet på den måde, og du får samme dejlige lys, hvor hver spotlampe iøvrigt kan vinkles som du ønsker det.

Dekorativ belysning til køkkenet

Når vi skriver dekorativ belysning til køkkenet mener vi, at du skal overveje om du vil have nogle sjove/anderledes lamper i køkkenet. Enten nogle som har lidt humor eller måske nogle lamper som bare er super flotte, uden at de nødvendigvis er sat frem for at give meget lys. Det giver nemlig utrolig meget personlighed at have små dekorative lamper og hygge i sit køkken, så ikke alt bliver så praktisk, som vi ofte synes det ender med i det rum, som jo selvfølgelig skal være praktisk, meeen!

Hvad kan det så være for noget dekorativt lys vi mener? Det kunne jo feks. være elektriske lys som du enten kan sætte på et fad til pynt, eller som du kan have stående på bordet eller ovenpå køleskabet - eller måske i vindueskarmen? Vi har mange forskellige elektriske lys.

Men også væglamper har en dekorativ værdi, samtidig med at de giver et godt lys i rummet. Det kan være praktisk hvis du har et mørkt hjørne eller en ekstra plads til en væglampe til køkkenet. Det er i øvrigt også en mulighed at bruge væglamper under køkkenskabe f.eks

Køkkenbelysning inspiration - Hjælpen er her!

Står du alligevel og tænker: Hvad dælen skal jeg gøre og vælge? Så prøv at tage fat i os på chat, mail eller telefon så skal vi gerne hjælpe dig. Vi tænker ofte anderledes når vi ikke kender dit køkken, og vi må nok også sige, at vi selv har prøvet en del forskellig køkkenbelysninger efterhånden. For os er det nemlig super vigtigt at du får et godt lys som du kan bruge til noget, og at du ikke går og føler at du mangler lys derude. 

Mangler du i øvrigt kontakter (afbrydere) i dit køkken, så har vi også et super godt system som kan hjælpe dig. Systemet kaldes Philips Hue og det er super nemt! Du skal bare bruge et "Hue Starter kit" hvor du tilslutter en boks til din trådløse router. Derefter henter du en app på din smartphone og/eller tablet og så skruer du pærerne i dine lamper i køkkenet. Når det er gjort, så har du smart lys til rådighed. Du kan nu styre dine lamper med Hue pærer direkte fra den kontakt (dimming switch) som følger med de fleste Starter Kit eller du kan styre lyset fra din SmartPhone og tablet - selv når du ikke er hjemme.

Desuden er vi meget obs på at prøve at binde lyset sammen, ikke bare i køkkenet, men i de af husets rum som du føler mangler en sammenhæng. Vi har desuden også skrevet en del tekst om lamper til spisebord, hvor der er gode råd til at få belyst resten af køkken-delen, og ikke kun lige dit køkkenbord. :)